Det er det usynlige, der varer evigt

Det er virkelig et bibelsk tema – med en opfordring til at vi ser på det usynlige. En interessant modsætning: At se det usynlige. Det er en gave fra Gud, at får lov at se det usynlige.

“For vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt” (2 Kor 4,18).

Alt det synlige kommer til at forgå en dag: “Himmel og jord skal forgå,” siger Jesus og fortsætter med det usynlige: “men mine ord skal aldrig forgå” (Matt 24,35). Det er også derfor, han siger: “Saml jeg ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være” (Matt 6,19-21).

Så – det er opfordringen til mig i dag: Jeg skal leve for det usynlige – nu. For den verden, der kommer. Med mine fødder plantet på en grund, som jeg kun delvist ser…

Jaaa, det kan godt være udfordrende at se det usynlige… Men det er samtidig det allermest spændende og givende, fuldt af liv – for det handler om HAM! Og det er hans opfindelse, at jeg skal se det usynlige – eller den usynlige – så derfor åbenbarer han sig selv… så jeg kan se ham, som er usynlig.

Og så bliver det pludselig enkelt – se her – jeg skal blot gøre som et barn og tage imod det, min far giver mig: “I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: ‘Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje” (Luk 10,21).

Kære far… tak… jeg ser dig – og du tager mig tættere og tættere ind til dig selv…