Jeg vil have en evig krop

For få dage siden stod jeg og kiggede på et ungdomsbillede af min far. Det er 20 år siden, han døde. Og som jeg nu så på ham, sagde jeg ligesom til ham: Det var nu let… du smuttede bare fra det hele… Han blev 62 år.

Ja, i virkeligheden er det jo ikke så svært at dø, når det evige liv venter… Det er dem, der bliver tilbage, som det er svært for. Han slap jo for en masse alderdom, krigen i Ukraine, corona og en masse andet livs-bøvl…

Nå… heldigvis elsker jeg at leve… Jeg tror, at Gud har lagt livsglæden i os, og at vi ikke har lyst til at dø. Som Paulus skriver: “Mens vi har vores jordiske krop, sukker vi fordi vi ikke vil dø” (2 Kor 5,4). Nemlig, dødens indtog i livet er rigtig træls – og fra tid til anden sukker jeg…

Paulus fortsætter: “Vi vil have en evig krop hvor døden er opslugt af livet” – jeg elsker det udtryk – at døden er opslugt af livet. Det er så meget Gud! Han er bare den stærkeste – og døden kan ikke eksistere, hvor han er. Jesus er død – men opstået – og nu får jeg liv!

“Det kan Gud give os, og vi har allerede fået Helligånden som sikkerhed for at det vil ske” (vers 5). Lige som Jesus lovede os: “Jeg vil bede min far om at sende en anden der kan vejlede jer, og altid vil være hos jer. Det er Helligånden, sandhedens ånd” (Joh 14,16-17).

Sådan. Gennem Helligånden er Jesus mig nær – og jeg har den forsikring i mit hjerte – at én dag, så vil jeg være sammen med Jesus for evigt – i en krop, som aldrig forfalder eller bliver træt…

Tak, Jesus, fordi du opstod og giver mig livet!

(Bibeltekst fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)