Det var for din skyld

Jesus. For din skyld.

Det er den store dybe kærlighedshistorie. Den største historie nogensinde.

I teksten står der: “Sabbatten blev til for menneskers skyld” (Mark 2,27) – som et særligt vindue i tid til hvile fra vores, velsignet og helliget af Gud (1 Mos 2,3). Og jeg stoppede op ved tanken om alt det andet, som Gud gjorde og gør – for min skyld.

Måske kan man sige det samme om hele loven og om naturlovene… for vores skyld… til vores glæde og beskyttelse…

Og man kan i al fald sige det om Jesu komme til denne jord: Han kom – for din skyld!

Hvad gør det ved dit liv, dit perspektiv, din dag… han elsker dig så højt, at han gjorde det for din skyld! Han vil dig. Han var klar til at lade al herlighed og bekvemmelighed blive tilbage, og han satte virkelig fødderne på de vanskelige stier, var ikke bange for at få barkede og snavsede hænder, oplevede bagende sol og isnende kulde – det sidste også mellem mennesker, sult, smerte, søvnløshed… for din skyld!

Gør det nogen forskel for dig, at han hang på det kors? Ja – for du er den skyldige i svigt og synd – ikke han – men han gjorde det: For din skyld!

Så du kan opleve glæde, frihed, fred nu – og en dag få det evige liv!