Bedre, end hvad vi bad om

Jeg har hørt mennesker sige: Gud svarer altid på vores bønner, og hvis vi ikke får det, vi beder om – så får vi noget bedre.

Wau… Men vi kan ikke altid se det, når vi er i det, vel? Bønnesvar kan tage tid. Kræve tålmodighed… Og måske forandres vores egne drømme også lidt undervejs…

Nu så jeg det ske.

Hun var 99. I sammenhæng med en indlæggelse ramt og truet på at kunne klare sig alene derhjemme. Ønske om plejehjem. Men nej, stuen kunne gøres til “plejehjemsboligen”, hvor alt kunne ordnes. Åh. Med ét føltes trivslen så truet og det kære hjem som et fængsel for afmagten.

Vi bad. Om at Gud måtte tage vare på sin 99 årige datter også i hendes sidste år. Kvindens datter følte det så bestemt: Mor skal ikke hjem. Flere gange have hun sagt: Mit eneste håb er Gud… Og jeg havde tænkt: Det er også det bedste sted at have sit håb... Men hvad ville Gud mon gøre?

Jeg havde læst historien om Bileam, og var så fascineret af Gud – når han ikke i første omgang fik Bileam til at gøre, som han ville – så gjorde Gud det bare i endnu større skala – endnu mere velsignelse for sit folk. (4 Mos 22-24).

Ville Gud gøre det igen? Finde en endnu bedre løsning i det, som var så fuldt af frustration og tårer, bekymringer og søvnløse nætter. En bedre løsning? Eller styrken til at stå det igennem?

Og så skete det. På endnu et møde. En bedre løsning! Muligheden for en ældre- og handicapvenlig bolig. Et lille rækkehus blev det. Med lidt have udenfor vinduerne. Og den gamle fik lys i øjnene og jubel i stemmen: Det er jo næsten paradis…

Vores tillid til Gud blev styrket igen. Gud er her i vores helt almindelig liv med sin kærlighed – aktiv i virkeligheden! Vi priser ham – “Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20).