Når din egen hvile ikke er nok…

Træthed.

Ulidelig træthed. Søvn som ikke overvinder trætheden. Man vågner, men det føles som om man trænger til at sove.

Træthed i kroppen. Som om man har knoklet i timevis. Nogle gange er fornemmelsen der, uden at man har knoklet.

Træthed i sindet. Hjernen er hele tiden på arbejde for at få overblik, for at lykkes, for at løse. Nogle gange også det uløselige.

Du forsøger at hvile… men formår ikke… Søger hvilen – men magter ikke at give dig hen til den… Du er fortabt i din egen stress… for du kan ikke hvile!

Lyder det ikke forjættende: Du kan få hans hvile! Guds hvile! Selv det at hvile, skal du ikke klare selv – du får hans!

“Løftet om at komme ind til Guds hvile står endnu ved magt” (Hebr 4,1)

“For den, der kommet ind til hans hvile, har også selv fået hvile efter sine gerninger” (vers 10).

Lige nu, Gud, vil vi gerne sige det til dig, som det er: Vi magter ikke en gang at slappe rigtigt af. Åh, Gud, din hvile ind i vores liv – ja tak! Gør alt det, som er virkelig vigtigt, Gud – led og før os… oplys os… tag bekymringerne… mød os… Elsk os! Åh, lad os bare hvile i dig og alt det, du gør… Vi tager imod dit løfte – din kærlighed – din hvile!

Således forfrisket – mød denne dag favnet af Guds hvile!