Jeg følger Jesus – og han helbreder mig!

I min nye Bibel begyndte jeg på beretningen i Matthæus kapitel 19, og jeg stregede under: Fulgte ham og han helbredte.

I sammenhæng lyder det: “Da Jesus var færdig med denne tale, forlod han Galilæa og drog igennem landet øst for Jordan til Judæa. Og store skarer fulgte ham, og han helbredte dem” (vers 1-2).

Tænk på det… det er da ret – ja, vildt. Der var ikke en eneste der, som ikke blev helbredt. Tænk hvilken forunderlig glæde de gik hjem med den dag! Helbredt af Jesus!

Nu tænker jeg det ind i mit liv: Jeg følger ham – og han helbreder mig. Hænger det sådan sammen?

Ja! På hjertets plan gør det! Når jeg følger ham, så bliver mit hjerte sundere, hvis man kan sige det sådan. Med hans Ånd i mit liv, så bliver jeg kærligere, venligere, mildere, mere tålmodig – jeg bliver i stand til at tilgive, giver slip på vrede og hævn, behøver ikke at hævde mig for at være noget…

Det er en dyb helbredelse af et liv!

Og at Jesus, da han gik her, viste at ingen sygdom var for stor for ham – ja, det viser mig, at han er i stand til alt! Der er intet, han ikke kan helbrede.

Når det så er sagt – ja, så er det altså først i evigheden, at vi kommer til at opleve dette: “Han vil selv tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere” (Åb 21,4). Og indtil da, så vil jeg glæde mig over alt det, som han rører ved og helbreder allerede nu…