Kære du, som slider i din tro

Han ved det godt.

Mit kære barn… jeg elsker dig… Ræk bare dine arme op – og jeg tager dig lige ind i min favn. Tænk bare på disse to ting – at jeg elsker dig! Virkelig elsker dig! Og at du rækker armene op til en, som elsker dig uendelig højt – og lad mig om resten.

“Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget” (Matt 18,3).

Du er jo bare mit kære barn… Når du opdager det – altså at du er som et barn – så dunk ikke dig selv i hovedet over, at du ikke kan mere, end du kan… men glæd dig over, at det er mig, som er din himmelske far! For jeg elsker dig! Jeg forventer ikke andet af dig, end at du er et barn.

Ja, jeg ved godt, at du ind imellem føler dig fortabt i dit liv… og så føler du også, at din tro ikke er stærk nok… Men bare tag disse ord ind i dit hjerte: “Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte” (vers 11). Det handler ikke om, at du skal kunne – men netop om, at du ikke kan – og at jeg frelser dig!

Se dig selv som et får… et får, der er faret vild. Kan du ikke se for dig, hvor bange det er… Pludselig lyder dets brægen så ensomt – alle de andre får er væk… Desperation! Panik! Virkelig fortabt… Kan du mærke det indeni?

Men det er mig, der er hyrden! Og jeg kan tælle – og jeg kender alle mine får ved navn – så jeg ved godt, at du er faret vild. Jeg ved, hvor bange du er! Jeg hører din brægen, uanset hvor du er! Så – jeg “lader de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne” (vers 12).

Min vilje er stærk nok til at holde fast om din: “Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt” (vers 14).

Slap af mit kære barn… se dig selv som fåret i mine arme… jeg har fundet dig! Endnu en gang! Jeg elsker dig – og jeg bærer dig hele vejen! Jeg er hos dig i det, du er i lige nu – og være ikke urolig, jeg leder dig også videre herfra!