Guds kærlighed
På denne side:
- Du er mit svar
- Du skal ikke være bange
- Fader, hold om mig
- Fra din himmel
- Frieri
- Gud er for dig
- Jesus, du i din helligdom
- Kom til mig
- Levende vand
Node og tekst: Du er mit svar
Personligt: Jeg var så begejstret for denne melodi, at jeg tænkte: Den må vi bruge tit! Så blev det til sangen: “Du er mit svar” – for det er aktuelt i enhver sammenhæng.
Node og tekst: Du skal ikke være bange
Personligt: Budskabet i Johannesevangeliet 14-17 bliver meget personlig for mig i denne sang. Sangen udtrykker virkelig en nærhed mellem Jesus og mig, og hvordan Jesus er der med al sin styrke til mig!
Node og tekst: Fader, hold om mig
Personligt: Melodien er i mol, den er dyb og uendelig skøn! Men – jeg måtte lytte til den i nogle dage, for da mit billede af Gud er i “dur” – hvordan skulle denne melodi så bruges. Så slog det mig pludselig, at Guds kærlighed til os også møder en enorm smerte, fordi Jesus måtte dø. Og der står i Bibelen, at arrene fra naglerne vil være der altid. Hvad er det, som Gud på den måde bærer altid i sin kærlighed? … Og hans kærlighed stod bare som noget endnu større i mit sind.
Node og tekst: Fra din himmel
Personligt: Dette er også en melodi i mol. Synden har også bragt smerte. En smerte der får englene til at græde… og hvor jeg kan være lille og skræmt. Men i det – så lader Gud både engle og mennesker mærke – at han altid er med os i det svære, og at hans kærlighed er langt større end smerten.
Node og tekst: Frieri
Personligt: Denne sang er for mig en intens fordybelse i Guds kærlighed til mig. En kærlighedserklæring fra ham til mig, som overgår alt, hvad jeg kan forestille mig. Skrevet i det menneskelige sprog med et frieri som billede på, hvor meget Jesus ønsker at give mig sin kærlighed, at jeg vil tage imod hans kærlighed – og gengælde den. Da jeg havde skrevet den, var jeg dybt rørt. Jeg bøjede mig ind over flyglet og bad: “Kære Gud, bring dette budskab til hele verden, at de må vide hvor meget du elsker dem!”
Node og tekst: Gud er for dig
Personligt: En kær veninde var besøg hos mig den aften, hvor jeg lige var blevet færdig med sangen. Vi delte den, og hun var begejstret. Dagen efter måtte hun med sin ene lille søn på sygehuset, fordi han var i et allergisk anfald overfor nødder, som han havde fået ved en fejl. Inde på sygehuset kom melodien til hende i sindet. Tre gange, inklusive harmonierne. Og hun havde hverken kunnet huske den før eller siden. Da hun fortalte det, sagde jeg: “Det har da været Gud, som ville vise dig, at han var der og havde alt i sine hænder.” Sangen handler om Guds enorme kærlighed til os. Og her var jeg vidne til, at Gud gav sin omsorg til en mor i tårer. Hvilken kærlig Gud!
Node og tekst: Jesus, du i din helligdom
Personligt: I sangen fortæller jeg om et kærlighedsforhold mellem Jesus og mig. Det betyder, at vi er nær hinanden – selvom der er en fysisk afstand. Fordi der er kontakt! Jeg mærker hans nærhed.
Node og tekst: Kom til mig
Personligt: Inspireret af livets træthed og en tekst fra Bibelen blev denne sang skrevet.
Node og tekst: Levende vand
Personligt: Jeg synes, at melodien udtrykker en glæde, der passer til levende vand. Teksten udtrykker min jubel: At glæden plasker, og min jubel sprøjter! En jubel – som kommer, fordi Jesus elsker mig, slukker min tørst, heler mig, bærer mine byrder, giver mig fred, fylder mig osv.
Tilbage til Gud