Du er ikke dine følelser

Hun skulle til eksamen. Det rodede i hendes hoved, ja og i hendes krop. Ikke mindst om natten. Overvældende følelser, ja, måske en blanding af frygt og panik. Følelsen af ikke at kunne nå at få læst det hele. Følelsen af slet ikke at kunne noget. Følelsen af at det her kom slet ikke til at gå.

Kender du det? Følelser om natten. Ikke nødvendigvis i forhold til eksamen men til et eller andet, som lige nu er stort i dit liv.

Nej, jeg siger ikke, at følelser ikke har betydning eller er et barometer på noget. Men følelser er ikke altid sande: Hun kunne jo noget! I øvrigt nåede hun det inden eksamen – og det gik faktisk godt.

Jeg kan et par vers udenad, som er trykprøvede i virkeligheden. Det er et løfte fra Jesus, som jeg bærer frem for ham – som sandheden, der står over mine kaotiske følelser:

“Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus” (Fil 4,6-7).

Så ligger jeg der i mørket og gentager ordene igen og igen… samtidig flyder min situation forbi… og ordene bider sig ind i min bekymring… Ja, Gud, du ved det… Tak, du ved, hvad jeg ønsker… og lige så stille giver bekymringen slip, uroen forsvinder, freden går over i søvn… Tak, min kære Jesus.