Uden sko på – som om jeg er nøgen…

Moses var i grunden en helt almindelig mand – som du og jeg er helt almindelige – hver eneste dag passede han blot sit job, fårene han vogtede.

Én dag åbenbarede Gud sig særligt for ham: Han lod ilden brænde i en busk uden at brænde busken, og han talte til Moses inde fra busken: “Tag dine sandaler af…” (2 Mos 3,5)… og her møder vi lige nu Herren…

På en helt almindelig dag… midt i vores almindelige liv… Vi stopper op hos Gud… og jeg tænker over, hvad det er, han siger til mig, igennem disse ord… Tag dine sko af…

… Du har ikke noget, som virkelig kan bære dig… Ikke din familie, ikke det du har samlet i dit hjem eller på din bankkonto, ikke dit job, ikke dine evner og ej heller alt det du har lært, ikke dine gode anbefalinger og ej heller dit netværk og gode relationer…

Ind imellem ved jeg det jo godt… de skræmmende øjeblikke, hvor intetheden i mit eget godt kan mærkes, utilstrækkeligheden i det jeg har at trække på, panikken over at jeg ikke kan overskue eller magte…

Nu står jeg foran Gud – uden sko på – er jeg klar til, virkelig klar til, at erkende – at jeg ikke har noget fundament udover ham? Kan han og jeg forholde os ærligt til virkeligheden, sandheden om mig og om ham: At jeg faktisk ikke kan byde ind med noget, at jeg ikke ejer det, der skal til for at “klare” mit liv ej eller for at lede andre til Kristus… Men at han til gengæld har alt, kan alt, formår langt ud over hvad jeg formår?

Uden sko på… det er som om,, han siger: Line, ønsker du at lære mig bedre at kende… Vil du have svar på dine bønner om mere af mig i dit liv… Vil du være sammen med mig og se alt det, som jeg kan gøre for dig og for andre gennem dig…?

Uden sko på – ja, det er som om, jeg er nøgen på en måde… mødet med Gud er overvældende: “Da skjulte Moses sit ansigt, for han turde ikke se Gud” (vers 6).

Ja, Gud, jeg vil dig! Mere af dig! Forunderlige, vidunderlige, kærlige dig! Du, som har fyldt mig med fred og glæde så mange gange. Jeg vil dig! Jeg tager imod din invitation…

Og lige nu, så tager jeg mine sko af… og bøjer mig for ham imens kærlighed fra mit hjerte strømmer mod ham… sandheden er velgørende og befriende… jeg slipper de sko, som ikke førte mig nogen vej… nu ser jeg: HAM!