Pilatus valgte sig selv – men se du ham på korset!

Pilatus valgte: “han tog noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: ‘Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag’ ” og “Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet” (Matt 27,24.26).

Men åh, hvor mit hjerte vånder sig med Pilatus, efterhånden som historien skrider frem…

Pilatus som ligesom smager på ordene: “Så er du altså konge?” (Joh 18,37).

Pilatus som igen og igen forsøger: “Jeg finder ham ikke skyldig” (vers 38).

Pilatus som modtager beskeden fra sin kone: “og mens han sad i dommersædet, havde hans hustru sendt bud til ham og ladet sige: ‘Hold dig fra denne retfærdige mand. For jeg har i nat haft mange drømme på grund af ham” (Matt 27,19).

Pilatus vidste det jo godt: “Han vidste nemlig, at det var af misundelse, de havde udleveret ham” (vers 18). Men hensynet til hans eget skind betød i sidste ende mest… ” ‘Løslader du ham, er du ikke kejserens ven. Enhver, som gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.’ Da Pilatus hørte de ord, førte han Jesus ud, og han satte sig i dommersædet… Da udleverede han Jesus til dem, for at han kunne blive korsfæstet” (Joh 19,12-13.16).

Pilatus valgte – sig selv.

Åh. Ikke underligt. Det gør vi alle sammen. Men Jesus arbejder med os, for at vi skal lære at vælge ham. Ham – over os selv.

Det sker, når vi ser ham på korset – han hænger der af kærlighed – ingen fordømmelse – kun kærlighed. Han elsker dig så højt, at han vil frelse dig – fra dig selv. Det selv, der ligger under for fristerens magt. Og sætte dig fri til at elske ham retur!

Se ham på korset!