
Kender du ham, eller gør du ikke?
Måske var du med i går – jeg blev selv varm om hjertet af at skrive om at kende Jesus – også fordi jeg mærker, at han hjælper mig til at lære ham bedre at kende.
Det er skønt at lære ham bedre at kende, og det er skønt at mærke, at min tillid til ham vokser. Og – det gør den, fordi vi har hinanden i hånden – og han arbejder med mig, for at jeg skal give ham min tillid.
Og det er trygt. Trygt at læne sig ind i: “at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag” (Fil 1,6).
Og det eneste, det virkelig handler om den dag, er: Kender vi ham eller gør vi ikke?
Jesus sagde: “Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget… Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer” (Matt 7,21.23 – du kan selv læse hele passagen, hvis du vil).
Det, det handler om, er at kende ham!
Og når vi kender ham – ham, som elsker os så uendelig højt! – så kan vi ikke andet end elske ham, overgive os til ham, ville det han vil…
Måske kan du også mærke, at det tager tid. Ja, tillid til Gud eller menneske sker ikke bare på én gang – det vokser, når vi lærer bedre at kende – så sandt, at det, vi lærer, er godt. Og Gud – han er intet mindre end fantastisk – og der er faktisk ikke noget bedre, end at lære ham bedre at kende.
Lad os ses igen herinde… alle de små stykker rummer også: at lære ham bedre at kende. Læs evt. stykket fra i går, hvor jeg deler, hvordan jeg lærer ham bedre at kende.
Tak at vi kan dele! Gå tryg og glad: Gud er dig så nær, når du søger at lære ham bedre at kende! Han, som er begyndt sin gode gerning i dig, vil fuldføre den!
