Når du kender ham – vil du stole på ham

Ja, sådan står det:

“De, der kender dit navn, stoler på dig,
for du svigter ikke dem, der søger dig, Herre.”
(Sl 9,11)

For mig ser det sådan ud:

Jeg læser og hører historierne om Gud. Det er både Bibelen og andre menneskers erfaringer. Og jeg begejstres virkelig over alt det, Gud er og gør. Det bliver en viden: Sådan er Gud… og når Gud kan gøre det for dem – så kan han også for mig. Andres historier bliver på en måde også ‘mine’.

Det begyndte i min barndom: Min mors historier. Eller – hun kendte ham – og tog mig jo bare med hen til ham, og så lærte jeg ham at kende.

Og så er der mine erfaringer. Dyrebare erfaringer. En rigdom, som vokser hele tiden, fordi jeg lærer ham bedre at kende – og det får mig til at stole mere og mere på ham. Nogle af dem skriver jeg ned – mit lille skattekammer.

Ja, og det at lytte, at læse, at erfare er mere end bare at lytte, at læse og at erfare – for Gud er til stede med sin Ånd! Og jeg er ikke i tvivl om, at ‘Gud er lige her’. Jeg kender ham!

“Brændte vore hjerter ikke i os, mens han talte til os på vejen og åbnede Skrifterne for os?” (Luk 24,32). Når Ånden åbner Guds historierne for mig – så fyldes mit hjerte med glæde og fred. Det brænder for ham!

Sæt i gang! Forsøm ikke dag for dag at lære ham bedre at kende! Det er det, som gør al forskel: Kender du ham – eller gør du ikke?