
Mødet med englen – Marias tre reaktioner
Første: „Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde“ (Luk 1,29). Hendes frygt lukker hende ikke ned, men hun er åben i sit sind: Hvad betyder det?
Anden: „Maria sagde til englen: ‚Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand“ (vers 34). Maria stopper ikke ved det, som er ‚umuligt‘, men spørger: Hvordan?
Tredje: „Da sagde Maria: ‚Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“ (vers 38). Det er tillid. Det er overgivelse.
Kære Jesus, vil du hjælpe os til at have den samme tilgang overfor dig, når du kommer til os. Du er jo Gud – så selvfølgelig vil vi som mennesker blive udfordret over dig og dit, fordi det er større og for os så ubegribeligt. Tak for englens skønne ord fra dig til Maria – og til os:
„Herren er med dig, du benådede!“ (vers 28) Tak, at du er med os. Tak at du kommer med nåde.
„Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud“ (vers 20). Tak, fordi vi aldrig behøver at frygte, når du har planer for vores liv. Tak fordi dine planer med os er fulde af din nåde.
„Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig“ (den 35). Tak, fordi du kommer ind i vores liv med din Ånd. Altid til stede. Tak, fordi forunderlige ting sker, hvor du er – hos os!
„Thi intet er umuligt for Gud“ (37). Åh, vidunderlige Jesus og herre. Intet, virkelig intet er umuligt for dig. Hjælp os til at leve i den virkelighed lige nu!
