En helt almindelig dag – Guds kald

Ja, endnu en helt almindelig dag.

Moses vogtede får. Det gjorde han også i går. Det var også planen for i morgen.

„Moses vogtede får for sin svigerfar Jetro, præsten i Midjan‟ (2 Mos 3,1).

Men denne dag skete der noget andet. Ved „Guds bjerg Horeb‟.

I det han plejede – ja, han passede bare sit arbejde, gjorde sin pligt – åbenbarede Gud sig for ham. Og Gud havde en plan. Guds plan. Det, som Gud ville gøre:

„Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidstrakt land‟ (2 Mos 3,6-8).

Ja, Guds plan – det Gud ville gøre. Og så ville han bruge Moses: „Gå nu! Jeg vil sende dit til Farao. Du skal føre mit folk israelitterne ud af Egypten‟ (vers 10).

I vores liv med Gud er det også vigtigt, at vi passer det, der er vores job og pligt. Møder de behov, vi ser. Gør det, der skal gøres. Søger Gud – lytter til ham – og han vil også åbenbare sine planer for os.

Vi skal ikke være bange for, at Gud ikke vil kunne ‚nå os‛ med sine planer. Det gør Gud!

På helt almindelige dage!