Hjælpen blev sendt – før behovet var erkendt

Åh ja, for Gud vidste!

Gud vidste, at Moses var manden, som han kunne bruge til at lede sit folk ud af Egypten, gennem ørkenen, lige til det lovede land.

Gud vidste, lige præcis hvilken forberedelse Moses havde brug for, for at blive klar.

Gud vidste, at opgaven ville opleves meget overvældende for Moses.

Gud vidste, at Moses stadig havde skridt at gå for at vokse i tillid til Gud og ikke tro, at han skulle kunne det hele selv.

Gud vidste, at Moses havde brug for et menneske.

Og Gud sendte Aron!

Når vi læser mødet mellem Gud og Moses i 2 Mosebog kapitel 3-4, så fortæller Gud Moses, at det er HAM, Gud, der vil gøre det. Herefter kalder han Moses til opgaven. Moses kommer med alle sine forbehold og indvendinger – og Gud besvarer hver eneste.

Til sidst siger Gud: „Undskyld mig, Herre, send dog en anden‟ (2 Mos 4,13). Men Gud giver sig ikke – Gud sender et menneske: „Er levitten Aron ikke din bror? Jeg ved, at han kan tale. Han er netop på vej ud for at møde dig, og han vil glæde sig af hjertet, når han ser dig‟ (vers 14).

Og tænk på det – Gud havde sendt Aron, inden samtalen nåede hertil. Gud vidste. Gud var forberedt.

Og sådan er Gud altid! Han ved også, hvad du har brug for. Han vil gerne, at du fortæller ham alle dine indvendinger. Han møder dig nemlig, hvor du er. Og når der er brug for det, så sender han også et menneske ind i dit liv.

Tro på ham – læg din hånd i hans.