Søvnhormoner – ikke hvad de har været

… siger jeg bare! Og dog – jeg har også som ung iblandt oplevet at blive udfordret på mit sovehjerte. Men når nu al viden fortæller, at søvnhormonerne altså falder med årene, kan jeg godt komme til at koble det, når dårlige nætter indtræffer…

Hvorom alting er, så var min forrige nat ret dårlig – uden at jeg lige havde en grund… så denne aften længtes jeg virkelig efter god søvn. Og mit indre stressede lidt over tanken på at sove dårligt… og jeg tænkte på færre søvnhormoner med alderen… Suk, måske kan du næsten mærke panikken, tænk hvis det her bare bliver værre og sværere med årene! Suk, for hvem kan fungere, hvis man ikke får sovet?

Jeg lå i min seng, lagde det frem for Gud og tog min Bibel for at læse et par vers. Jeg slår lige op på disse vers:

„Lige fra fødslen blev I løftet op.
I blev båret fra moders liv.
Til I bliver gamle, er jeg den samme,
til I bliver grå, bærer jeg på jer.
Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer,
bære på jer og bringe jer i sikkerhed.‟
(Es 46,3-4)

Wau, jeg følte mig totalt favnet af Gud! Uanset hvad fremtidens aldring må betyde for mit liv – så vil Gud bære mig! Hele vejen. Denne nat ville han bære mig. Jeg var ikke alene.

Det var ikke et løfte om altid at sove godt. Selvom jeg faktisk sov godt den nat – favnet af Gud!

Nej, for Gud lover os ikke, at vi bliver fri for livets mange svære ting – nogle må leve med handicaps fra de er børn eller unge, andre får skavanker og sygdomme gennem livet, og alderen berører alle på den ene eller anden måde.

Men: Gud er med os! Altid!

Og et liv fyldt med taknemmelighed til ham er fantastisk! Altid! Uanset bagtæppet i ens liv.

Så med afsæt i mit – siger jeg til dig og dit: Gud vil løfte dig igennem det hele! Hans løfte holder!