Læner vi os virkelig indtil ham?

Kamp. Igen kamp. Der er så mange kampe – små som store.

Nogle af Israels stammer var i krig med hagritterne, og de fik hjælp af Gud til sejr:

„De fik hjælp mod dem og besejrede hagritterne og alle, som var med dem, for de råbte til Gud under kampen, og han bønhørte dem, fordi de stolede på ham‟ (1 Krøn 5,20).

Her er vi – bøn til Gud midt i vores kampe – og han bønhører os, fordi vi stoler på ham.

Eller gør vi? Giver vi slip og overgiver kampen til ham? Lader vi hans fred skylle indover os, endnu før vi kender udfaldet, fordi vi stoler på ham? Eller holder vi fast i vores egen panik – i kampen om kontrol?

En af kernerne i bønhørelse i mit liv er jo netop, at ‚Gud tager den‛. Ja, igen og igen opleves det lige så stærkt som selve svaret, at jeg mærker, at ‚Gud tager den‛ – at han ser mig, at han er her, og at han vil tage sig af det. Ja, selve det, at han hjælper mig med at give slip og faktisk stole på ham.

Derfor kan jeg i tillid sige: Gud vil også hjælpe dig til at give slip og stole på ham!