Jeg har taget imod Jesus

Ja, og nu sidder jeg og kigger på de forunderlige ord: „Kristus i jer‟ (Kol 1,27) – Kristus i mig!

Hvilken rigdom. Altid er han til stede. Altid fylder han mig. Altid er han mit lys. Altid er han vintræet, der løfter mig, som er grenen.

Ja. Jeg læser lidt mere:

„Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren,
så lev i ham,
rodfæstede i ham,
opbyggede i ham,
grundfæstede i troen, som I har lært det,
overstrømmende i jeres tak.‟
(Kol 2,6-7)

Ja, Jesus, du i mig, mig i dig. Mit liv i dag vil jeg leve – i dig. Jeg vil stoppe op ved bevidstheden: Jesus, du er lige her; det kan godt være, at jeg ikke kan det her – men det kan du.

Jeg står jo ikke i mig selv – mine rødder er i dig. Og stabilt står jeg. Hele tiden suger jeg næring fra dig, min kilde. Visdom og kraft kommer fra dig, når jeg har brug for det.

Engang brudt… nu opbygget i dig. Ja, det jeg ikke kunne, eller det jeg gjorde forkert – det er fortid – nu er jeg opbygget i dig.

Jeg tror på dig. Tak, at du har givet mig at tro. Tak, at du minder mig om at læne mig ind til dig. Tak fordi du inviterer mig til at have endnu mere tillid til dig.

Jeg takker og priser dig min elskede Jesus – at du er her – lige nu – i mig! Jeg takker dig for mit liv – jeg vil leve det med dig i hånden!