Guds egen sten – og så et evigt rige

Ja, det bliver ikke ved med at gå. En dag slutter denne verden.

Gud viste det til kong Nebukadnesar i en drøm – som han dog ikke kunne huske i første omgang. Men på Daniels bøn viste Gud den også for Daniel.

I drømmen viste Gud dem en mærkelig billedstatue. Først et hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af kobber, benene af jern og fødderne af jern og ler. Pointen var, at rige afløser rige – Nebukadnesar var hovedet af guld. Det kunne han godt lide. Til gengælde kunne han ikke lide resten.

Jeg kan bedst lide det sidste, som handler om den tid, vi lever i: “I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd” (Dan 2,44-45).

Guds hånd. Gud, som “afsætter konger og indsætter konger” (vers 21), han ved, hvornår tiden er inde til at oprette sit rige.

Og det er snart. For vi lever i denne tid: “Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler” (vers 42-43).

Ja, vi ser det. Verden i dag kan ikke holde sammen – hverken på det lille plan – eller på det store plan.

Jesus kommer snart! Hans evige rige begynder snart!