At være elsket

Den allerstørste – ydmygede sig

Vildt. Virkelig vildt. Nogle gange tænker vi slet ikke over, at Gud selv kom som en lille baby, der bøvsede og skulle have skiftet ble. Uden at rødme.

Jesus. Den allerstørste. Ydmygede sig så meget.

Han kom ikke til et palads, der var gjort klar med en garderobe, han lige kunne træde ind i. Han kom ikke til hyldest og tilbedelse.

Nej, han kom til en stald. Han mødte hån og endte på et kors.

“Kristus Jesus,
han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.”

(Fil 2,5-8)

Jesus. Min elskede Jesus.

Ham vil jeg gerne bøje mig for! “Hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre” (vers 10-11).

Ja, Jesus, jeg vil!

Du er den allerstørste, jeg kender! Jeg elsker at se glimt af din kærlighed. At du – tjener i kærlighed – ikke demonstrerer i magt. Åh, min elskede Jesus – giv mig dit sindelag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *