For han greb ind!

Så smertefuldt begynder Salme 22: “Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro.”

Det er ubetinget det allerværste at opleve. Det er forpint og håbløst.

Hvad gør man, når man har det sådan?

Svar: Man læser videre i salmen.

Vers 22: “Du har svaret mig!”

Vers 32: “For han greb ind!”

Det er forløsende!

Og jeg har oplevet det ske. Gennem ordet. Jeg er kommet til Gud med min fortvivlelse – og ved sit nærvær greb han ind. Svaret var ikke nødvendigvis svaret på mit spørgsmål – men han var svaret! Svaret igennem hans eget ord, løftet, der blev mit, Helligånden som gjorde det levende og svøbte ordet rundt om mit hjerte.

Han ER svaret. Og det svar gør, at jeg så kan være i alt det andet.