Hvile i et acceleret liv

Kender du det, at nogle gange så er det bare, som ting accelereres op i et højere tempo? Man kan da lige få puttet en tid hos tandlægen ind, en kop te med en veninde, og så skal man da også lige nå at vaske tøj, få ryddet op i et skab og købt en gave til sin mor.

Pludselig er alle mellemrummene fyldt.

Hvor er tiden til hvilen? Til Gud? Til refleksionen? Til genopbygning? Til at gøre ingenting?

Jeg siger det bare: Det er ikke Guds design.

Men jeg siger også, at det handler om noget større end os selv. Vi har brug for hjælp!

Gud, du må tage mig ind i hvilen! Du må bevare mig fra bare at køre op i tempo. Du må give mig en stilhed, som jeg kan møde dig i.

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” (Matt 11,28).

“Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge,
han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny.”
(Sl 23,1-3)