Gud er mit center – ikke mig

Når jeg er mit center… så bliver jeg ked af det, jeg ikke kan overskue… stolt over det, jeg synes, jeg er god til… hård mod dem, som gør mig ondt… bekymret over det ukendte… trist over det voldsomme i verden…

Når Gud er mit center…

Ja, det skete en nat, hvor jeg mærkede noget af det, som gjorde ondt… Men til min aftenandagt havde jeg netop læst en mands vidnesbyrd: Det handler ikke om mig – det handler om ham. Det er ikke mig, der er i centrum – det er Gud.

Det var et stærkt vidnebyrd – og jeg fokuserede på, at Gud er mit center. Ikke mig.

Det gav fred.

Alt muligt kan storme – men det kan ikke røre mit center, når mit center er ham! Og – han kan håndtere det hele!

Og om ham siges: “Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge” (Jak 1,17).

Sådan er mit center! Han er stabil. Altid kærlig. Aldrig med mørke sider. Altid lys!

Åh, hvor jeg elsker ham, mit center!

Gud, gør du det til virkelighed i mit liv i dag! Gør det sandt og stærkt – mere end det var i går. Mere af dig!