At være sammen med ham

Spørg ham om hans plan for dig

Ja, for Gud har en plan.

“Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren,
planer om lykke, ikke om ulykke,
om at give jer en fremtid og et håb.”

(Jer 29,11)

Spørg ham, hvad det er for en vidunderlig plan. Bed ham om at folde den ud. Fortæl ham at du er klar, til hvordan han vil lede dig i dit liv.

Gud har en plan:

“Før jeg dannede dig i moders liv,
kendte jeg dig,
før du kom ud af moders skød,
helligede jeg dig;
jeg gjorde dig til profet for folkene.”

(Jer 1,5)

Ordene er sagt til Jeremias. Det var Guds plan for Jeremias.

Og Gud har også en plan for dig.
Spørg ham om, hvad det er for en plan.
Og gør så det, som ligger foran dig og skal gøres, i tillid til at han dag for dag folder sin plan ud for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *