Gud ser og anerkender din smerte

Jeg lagde mærke til dette ordsprog:

“At lægge tøjet en kold dag,
eddike på et sår:
at synge festsange med trist hjerte.”
(Ord 25,20)

Og så går mine tanker tilbage til julen. Sådanne højtider indeholder så meget – af både glæden og smerten. Familieglæde, juleglæde, fred, hygge – og når man møder det så stærkt, eller det der skulle have været så stærkt – så mærker man så stærkt savnet over det, der ikke er.

Nøgenheden råber pludselig så højt, fordi ens sårbarhed kommer frem, når festen ikke er helt fest. Kulden bider, når man ikke har tøj på.

Ens eget sår rives måske endda lidt op, eller nu mærker man bare, at det stadig ikke er lægt. Det svider, når man er tilskuer til, at de andre fester med glæde (uden at kende deres inderste…).

Sådan står verset. Gud ser. Gud anerkender det ved at sætte ordene på. Om dette skete og sker i dit liv.

Det er et godt sted at være under Guds kærlige øjne. Der er lægedom i at vide, at han ser. Det er stærkt at mærke, at han ser og anerkender smerten – uden at underkende betydningen af den. Og det er fantastisk at han giver lægedom og liv – i det liv, som er ens liv.

“Han læger dem, hvis hjerte er knust, og forbinder deres sår” (Sl 147,3).

“Herren genopbygger… (vers 2)
Herren bringer de hjælpeløse på fode… (vers 5)
Stem i med takkesang til Herren… (vers 7)”
(Fra Sl 147)

Tak Herren!
Tak ham for, at han ser og anerkender alt det, som er i dit liv.
Tak ham for at han læger dig, genopbygger dig, hjælper dig på fode – giver dig et liv!

Du er højt elsket!