Skaberglæde med farve

Jeg havde gang i farveblyanterne og malebogen. Det blev fint. Jeg nød at se, hvordan de tre farver, jeg havde valgt, virkede sammen, og hvordan jeg kunne bruge dem på forskellige måder. (Se billedet).

Det blev sengetid. Jeg lagde det fra mig. Sad og kiggede på det, jeg allerede havde lavet. Glædede mig til at se, hvordan det ville se ud, når jeg fik malet noget mere. Ja, jeg glædede virkelig til at komme tilbage.

Og jeg kom til at tænke på Gud. Gud, der har givet mig den skaberglæde. Ja, ikke at skabe ud af intet som han gjorde, men skaberglæden ved at bruge alt det, han har skabt. Jeg tror, at han er glad med mig. Glad, over at jeg er glad for det, han har skabt.

Og jeg tænkte på Gud som Skaber. Hans glæde over at skabe. Og at han sikkert også glæder sig til at se det, han skaber, udfolde sig. Selvom jeg ikke helt ved, hvad det betyder for Gud, når han nu ved det på forhånd.

“Himlen fortæller om Guds herlighed, hvælvingen beretter om hans hænders værk…” (Sl 19,2) – og det samme gør alt det andet, som han har skabt!

Tak, min elskede Jesus! Jeg elsker alt det, du har skabt! Jeg bliver så glad og taknemmelig – for jeg ser din kærlighed i det, og at du ønsker, at jeg skal være glad – ja, og at du glædes over, at jeg bliver glad for det, du har skabt. Det er jeg! Men mest er jeg glad for dig!