Guds omsorg en våd morgen

Det var mørkt. Det var vådt. Det var vinter. Egentlig en hel almindelig morgen, hvor hun var på vej på arbejde.

Og så alligevel. Hun besluttede, at hun ville tage en taxa fra banegården til sit arbejdssted for ikke at blive så våd og kold. Kære far, sagde hun stille indeni, lad der være en taxa til mig…

Hun kom hen til opmarchområdet for de mange taxaer. Der holdt én. Og den var ledig!

Glad hoppede hun ind med tak i sindet. Chaufføren var tidligt på den, fortalte han. Ja, egentlig plejede han først at møde en time senere – til specialkørsel. Men af en eller anden grund var han vågnet en time tidligere denne dag. Og så havde hans kone sagt til ham: så tag da bare af sted. Så morgenen var anderledes – og nu var han altså her – for banegårdskunderne.

Ja, for hende. En taxa til hende. Hun måtte bare takke Gud! Hun følte hans omsorg så stærkt! Ja, at han havde brudt sig om at vække en taxachauffør tidligere – så der var en taxa til hende!

“Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer” (1 Pet 5,7).