At modtage

Rigelighed af Guds visdom til dig

Ikke overraskende – Gud er kilden til visdom:

“At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
at kende den Hellige fører til forstandighed.”

(Ord 9,10)

Og her kommer et billede på vores møde med Guds visdom – som betager mig:

“Visdommen har bygget sit hus,
tilhugget sine syv søjler
Hun har slagtet sit slagtekvæg,
krydret sin vin og dækket sit bord.
Hun har sendt sine piger ud
for at udråbe oppe fra byens højder:
‘Den uerfarne kan dreje ind her!’
Til den uforstandige siger hun:
‘Kom, spis af min mad,
drik af den vin, jeg har krydret!’
Slip uerfarenheden, så skal I leve,
slå ind på den forstandige vej.”

(vers 1-6)

Jeg lægger mærke til:

  • Visdommens hus er med syv søjler. Syv er fuldkommenhedens/fuldstændighedens tal. Guds visdom – ja, her er visdom om og for alt!
  • Maden visdommen har er rig – festmad, fed, lækker. Sådan er Guds visdom – rig – der mangler ikke noget. Jeg mættes virkelig.
  • Visdommen kalder aktivt på mig. Gud er ikke sådan væk, så jeg skulle finde ham. Han rækker ud til mig – og han rækker ud med visdommen, som er til liv for mig.

Når jeg beder om Guds visdom til at leve mit liv – så elsker jeg at ‘stå’ på det her grundlag! Og jeg er ikke i tvivl om, at Gud vil give mig den visdom, jeg har brug for, for at leve mit liv sammen med ham!

Tak, kære Gud!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *