At være elsket

To virkeligheder – den ene er Guds – og din?

Der var stor forskel på deres reaktion på stormen.

Disciplene var virkelig bange, for de så, at lige om lidt ville skibet gå under.

“Jesus lå i agterstavnen og sov på en hynde” (Mark 4,38). Han var tryg. Ja, han var totalt tryg i, at hans far i himlen elskede ham og havde omsorg for ham, og han var totalt tryg i, at han var i Guds plan.

Wou. Sikke en forskel.

Jesus tilbyder os at være med i hans virkelighed. Han inviterer os til at hvile i, at vi er højt elskede, og at Gud har styr på det. Han inviterer os til slippe frygten for stormen – ja, at give stormen til ham.

Han sagde sådan her til disciplene: “Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?” (vers 40).

Svaret på frygt er tro. Modgiften til frygt er tro. Når din virkelighed overvælder dig, så kig på ham – og tro. Når ting er for vanvittige, så bed Gud om at vise dig sine løfter – og læn dig ind i dem – i tro.

Lad ikke det, du ser, være afgørende for din opfattelse af virkeligheden. Lad ham, du tror på, være afgørende for din opfattelse af virkeligheden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *