Vi kan være hjælpeløse over for så meget

Det var morgen. Ja, sen-morgen, jeg var nemlig syg og hjemme, så jeg var ikke i gang i samme tempo, som jeg plejede.

Nu var det tid for en andagtsstund. Jeg knælede ned ved sofaen og bad. Mærkede den overvældende træthed forbundet med at være syg; ja, jeg var næsten ved at falde i søvn.

Jeg smilede – jeg var virkelig foran Gud i min magtesløshed, og jeg vidste, at han elskede mig meget – lige nu. Det var ok at at være hjælpeløs – han var der for mig.

Den tanke tog jeg med mig, da jeg bagefter læste i Bibelen. Og jeg lagde mærke til Jesus‛ store omsorg for sine disciple, da han sendte dem ud. Se en gang fra Luk 9,1-3:

• Jesus kaldte de tolv sammen
• og gav dem magt og myndighed…
• Så sendte han dem ud for at prædike og helbrede
• Og han sagde til dem: Tag ikke noget med jer

Ja, jeg tænkte: Gud gør det hele! Vi kommer blot til ham – i vores hjælpeløshed og magtesløshed – og så kan han bruge os! Eller når vi står over for noget i livet, hvor vi er hjælpeløse – så kalder han os til sig og giver os, hvad vi har brug for – og sender os så ud i livet igen – uden vi behøver at have en masse med os: For han er med os!

Åh, det gør mig så glad og tryg.