Tillid til Gud når du er i ørkenen

Israelitterne ville gerne ud af Egypten. Israelitterne ville gerne ind i Kanaans land. Men israelitterne brød sig ikke om at være i ørkenen.

Vi ligner dem.

Det er fedt at blive sat fri. Det er skønt at opleve frugtbarhed og fedme som i Kanaans land. Men perioderne i ørkenen er seje. Vi har let ved at gøre som israelitterne: Se så meget på udfordringerne at vi slet ikke ser Guds hånd længere. De brokkede sig, vi sukker.

Når vi læser om dem, er det nemt at se, at hvis de bare ville have haft tillid til Gud – så ville det hele have været meget nemmere og mere behageligt – og de ville tilmed have været kommet hurtigere til Kanaans land.

Vi kan lære af deres historie: Læne os ind til Gud i tillid – så bliver tiden i ørkenen en helt anden. Selv i en ørken kan Gud mætte os og lade det blomstre i vores liv.

Og ligesom tiden i ørkenen havde et formål for dem – har det det for os: Vi lærer at læne os ind til ham i tillid – vores karakter dannes.

“Han kløvede klipper i ørkenen og gav dem vand, rigeligt som det store dyb” (Sl 78,15).

“Han ledte sit folk gennem ørkenen, hans trofasthed varer til evig tid” (Sl 136,16).

Når du er i livets ørken – frygt ikke! Gud er med dig! Han leder dig, han er trofast mod dig, han vil mætte dig.