At være elsket

Din tilstedeværelse betyder noget her

Gud er her nemlig – og han ønsker at være sammen med dig.

“Se, jeg står ved døren og banker på;
hører nogen mig og åbner døren,
vil jeg gå ind til ham
og holde måltid med ham og han med mig.”

(Åb 3,20)

Ja, kære Jesus, jeg ønsker også at spise dette måltid sammen med dig! Jeg elsker, at du gerne vil være sammen med mig – jeg vil også mega gerne være sammen med dig.

Tak, at jeg betyder så meget for dig, at du står og banker på – indtil jeg åbner. Jeg har åbnet – og jeg åbner døren endnu mere på vid gab nu.

Tak, at du vil give mig den næring, som jeg har brug for lige nu. Du, som er livets brød. Du, som er lys i mit mørke. Du, som løfter mine bønner op til himlen. Du, som elsker mig så højt, at du kom til denne verden – og ja, døde i kærlighed til mig.

Så meget betyder jeg for dig. Så meget elsker du mig.

Lad det trænge ind i mig og fylde mig op på alle måder.

Elsket af dig. Sådan vil jeg møde mit liv! Sådan vil jeg møde min dag.

Tænk, at det betyder noget for dig, at jeg er…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *