At være i smerten – og kunne glædes

Midt i en bog fyldt med lidelser – Jobs Bog – ligger der perler af glæde!

Det er vildt! Det er guddommeligt! Det er nåde!

Her et vers, som jeg stoppede op ved:

“Det skulle altid være min trøst,
at jeg ikke har fornægtet den Helliges ord,
og trods ulidelig smerte
ville jeg springe af glæde.”
(Job 6,10)

Ja. Når jeg er forbundet med Gud – ja, hvis jeg bare ved, at den forbindelse ikke er brudt – hvis han bare forvisser mig om, at han er mig nær – og at mit liv er til hans ære:

Så – kan jeg være i ulidelig smerte – og samtidig være fyldt med glæde!

Det må være fordi, at det at være forbundet med ham, fylder mig med så meget kærlighed, glæde, fred – og med oplevelsen af dyb mening – uanset alt andet.

Uanset smerten i livet.

Og tilstedeværelse af smerte i denne verden stopper ikke. Gud fjerner ikke alt det, der gør ondt – for det er ikke muligt i en syndig verden – men han gør det en dag, og så er den nye verden her! Uden smerte.

Men mens vi er her, er smerten her. På så mange planer.

Men Jesus kom ned og var med os i smerten. Så når vi er i smerte, er det aldrig uden ham. Aldrig uden at være elsket. Og derfor er det muligt, at vi samtidig er fyldt med glæde! Og nåde til at kunne være i smerten.