Et fællesskab – hvor du aldrig er alene

Jesus var altid i et fællesskab. Med sin far.

“Men jeg er ikke alene, for Faderen er med mig” (Joh 16,32).

Og Gud sagde i begyndelsen: “Det er ikke godt, at mennesket er alene” (1 Mos 2,18).

Vi er skabt til at indgå i fællesskaber. Med Gud. Med mennesker.

De menneskelige fællesskaber var langt fra lette for Jesus. Mennesker forstod ham ikke. Mennesker satte fælder for ham. Mennesker kom for at få hans mirakuløse indgriben – ikke fordi de ville ham. Mennesker slog ham ihjel.

Men Gud var der.

Fordi Jesus var så tæt med Gud, kunne han være så tryg, tjene under så vanskelige omstændigheder og møde så svingende fællesskaber med mennesker.

Gud vil gerne være der på samme måde for os. Han giver os også menneskelige relationer – for det er godt for os. Men vi må aldrig placere et menneske på Guds plads, så vi glemmer relationen med ham.

Kun Gud kan forstå eller være der for et menneske ind i det inderste.

Du er aldrig alene. Gud er – helt tæt på dig! Også lige nu.