Guds tilstedeværelse i din lidelse

Lidelse er ikke smuk.

Jeg hørte ham fortælle sin historie om hans bror, der var død af kræft. Der gik et par år inden døden kom. I de år blev broderen forandret. Hans relationer blev bedre. Hans gudsforhold stærkere. Han sagde selv, at han aldrig ville ønske kræft for nogen – men han ville ikke være den foruden.

Jeg kender dem ikke, det var en podcast, jeg hørte. Men jeg kender ‘stemmen’. Den ‘samme historie’ fortalt af andre sygdoms- og lidelsesramte.

Lidelse er ikke smuk. Men det er ufattelig smukt at se Gud lige der.

“Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér” (Sl 139,8).

Gud går aldrig væk. Han valgte selv at komme og være midt i en verden fuld af lidelse.

Han kom med nåde. Han kom med helbredelse. Han kommer med endnu større nåde der, hvor han ikke helbreder (nu).

“Blev synden større, er nåden blevet så meget desto større” (Rom 5,20).

Uanset hvad du står i, så er Gud stor nok! Hans nåde er større end din lidelse.