Hvem er det, jeg skal elske?

Den du er? Den du lader som om, at du er?

Det er da nemt at svare på – selvfølgelig vil vi elskes som dem, vi er! Men… og ja, du kan selv fylde dine erfaringer ind… for i virkeligheden er mennesker ikke bare altid dem, de er…

Se nu Jakob. Han kom på ingen måde som den, han var til sin far. Hans nøgne arme var dækket af dyreskind, så han skulle føles som sin bror Esau. Han bar Esaus tøj, så han skulle dufte af sin bror. Men han var ikke Esau, selvom han lod som om…

“Han gik ind til sin far og sagde: ‘Far!’
Han sagde: ‘Ja, hvem er du, min søn?’
Jakob svarede sin far: ‘Jeg er Esau, din førstefødte.’ “
(1 Mos 27,18-19)

Løgn. Jakobs nøgenhed var inderst inde. Både krop og sjæl. Og mange år med skyld og skam og flugt fulgte. Men han kunne ikke flygte fra sig selv. Og heldigvis lod Gud ham heller ikke flygte.

Du kan heller ikke flygte fra Gud. Og han vil møde dig, ligesom han mødte Jakob. Dagen hvor Jakob hungrede efter Guds velsignelse:

“Jakob svarede: ‘Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.’
Manden spurgte ham: ‘Hvad er dit navn?'”
Og heldigvis svarede Jakob denne gang: “Jakob.”
(1 Mos 32,27-28).

Det er dig, Gud vil velsigne! Det er dig, Gud elsker! Du behøver ikke flygte fra alt det, der er gået galt, dække dig til, små-lyve. Til Gud kan du komme: nøgen! Han elsker dig! Og han vil sætte dig fri!