At have tillid

Glemmer du vigtige Guds-historier?

Han havde tydeligvis glemt historien om Sara og Abraham.

Husker du den? Ja, det er den, hvor de fik Isak – helt uden for al sund fornuft. Det var umuligt. Men Gud gjorde det alligevel.

Men – den historie havde Zakarias altså glemt.

Så, da dette skete: “Englen sagde til ham: ‘Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn og du skal give ham navnet Johannes.’ “ (Luk 1,13).

Så troede han det ikke… han så kun alle umulighederne: “Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene” (vers 18).

Ups. Og han havde endda bedt om det! Ups.

Men Gud var nådig og gjorde alligevel det, som Gud ville: “Da svarede englen ham: ‘Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde’ ” (vers 19-20).

Så – slap af i Herrens arme. Det hviler ikke alt sammen på dig. Gud er også nådig mod dig.

Men – der er også noget, du ikke skal slappe af med: Fyld dig selv med Guds historierne – lad Helligånden indmejsle dem i dit sind og din krop = lad Helligånden vokse troen i dig!

På den måde bliver du klar til endnu mere af det umulige…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *