Jeg skal ikke være nok – for han er nok!

Morgen. Morgenstund med Gud. Jeg mærker allerede dagens travlhed krybe ind. Og jeg mærker min længsel efter Gud.

Jeg er stille lidt. Jeg har allerede takket for dagen. Gud, jeg længes efter dig, siger jeg. Og pludselig finder jeg ind til mit hjerte, til min virkelige ærlige tilstand: Åh, Gud, jeg længes virkelig efter dig, og lige nu er jeg urolig for, om jeg bruger tid nok her med dig… du må virkelig vise mig, hvis noget er imellem os, om der er noget, du vil røre ved… Jesus, jeg har sådan brug for at modtage, at du giver mig… Jesus, du ved det, jeg kan ikke selv…

Himlens sluser åbnede sig for mig. Mit inderste mødte Herren. Og jeg tror, at det er hende, han elsker at være sammen med!

Nu vidste hele mit system det så tydeligt: Jeg skulle aldrig være nok – for han er nok! Og hver dag favner han mig i nåde og kærlighed! Hver dag ønsker han at give mig! … Og dig!

“Forkynd mig din godhed hver morgen,
for jeg stoler på dig.
Vis mig den vej, jeg skal gå,
for jeg længes efter dig.
Red mig fra mine fjender, Herre,
for jeg skjuler mig hos dig.
Lær mig at gøre din vilje,
for du er min Gud.
Din gode ånd skal lede mig
i slettelandet.”
Sl 143,8-10