Gud, lad mig se!

Det var sengetid. Jeg havde lige været sammen med en, som fortalte om sin bibellæsningsmetode – og den ville jeg nu bruge. Tre enkle spørgsmål:

• Hvordan ville du have det, hvis det var dig?
• Hvad fortæller den dig om Gud?
• Hvad kan du bruge det til i dit liv?

Og jeg læste Markus 10,46-52 om blinde Bartimæus, der hørte Jesus, råbte på hans omsorg, blev neddysset af andre, men så råbte han bare højere, Jesus kaldte ham til sig, og spurgte ham, hvad han ville have, og så fik han synet. Skøn beretning – ja, læs den gerne.

Med Bartimæus var jeg igennem forskellige faser: Jeg håbede på Jesus, ja, jeg vidste, at jeg kunne håbe på ham, for han har gjort så meget godt mod andre. Jeg registrerede, at andre ville prøve at stoppe mig fra Jesus – men det skulle de ikke få lov til! Ingen eller intet skal stoppe mig fra Jesus.

Mit hjerte jubler med Bartimæus: Jesus ser mig! Jesus hører mig! Jesus kalder mig tættere på. Jesus, han er lyttende og respektfuld og spørger mig, hvad jeg ønsker af ham. Sådan er Gud!

Jeg er ikke blind som Bartimæus – men der er områder i mit liv, hvor jeg ville ønske mig mere klarsyn, mere visdom, mere indsigt. Jeg ved, at det vil Gud give mig!

Favnet af beretningen lå jeg glad i min seng: Jesus, når jeg kalder på dig – så kalder du mig tættere på – og du vil lede mig til dit syn på tingene – du vil give mig den visdom, jeg har brug for lige nu! Ingen kan holde mig væk fra dig!

“Gå bort, din tro har frelst dig” (Mark 10,52).

Og så indeholder et møde med Jesus bare meget mere! Forbundethed med ham. Frelse!

Tak, Jesus.