Gud bruger det almindelige, du har
Det ekstraordinære består også i, at Gud bruger det almindelige. Intet er for småt for Gud at bruge.
For nogle dage siden kiggede vi på, at Jesus brugte en almindelig dreng med en almindelig madpakke til at mætte tusinder af mennesker. Kunne Jesus i stedet have valgt at skabe et overdådigt måltid med eksotiske velsmagende retter?
Ja, det kunne han. Men han gjorde det ikke. Han valgte at velsigne og dele det almindelige: “Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene” (Joh 6,11).
Og sådan kan Gud også velsigne dit almindelige.
Du kan dele dit almindelige, så det bliver til velsignelse for andre.
Gud gør det garanteret allerede! Men måske kan du og han udvide… Spændende… Ja, for det er så spændende, når vi giver Gud mere plads – og vi ser ham aktiv og velsignende i vores liv…