Sådan var det for mig den morgen. Gåtur. Jeg gik og lyttede til en prædiken. Bad. Og jeg så den fede morgenrøde dekorere den klare morgenhimmel. Smukt. Gud. Ja, jeg kom til at tænke på, hvad Gud sagde til Job: “Har du nogen sinde beordret morgenen frem,ansvist morgenrøden dens plads,hvor den kan gribe fat i jordens kanter.”(Job 38,12-13) Morgenrøden er Guds! Her var jeg sammen med min Skaber! Med Gud. Så nær. Rødmen var både foran mig og bag mig. Hans skrift på himlen. Åh, så dejligt at begynde dagen med at møde ham derude!