Det var morgen. Jeg var listet ned i stuen. Bøn. En dejlig stund med Gud. Og jeg åbnede min bibel – og han lagde et ord i mit hjerte: “Men at være Gud nær er min lykke” (Sl 73,28). Ja, at være Gud nær er min lykke. Morgen efter morgen elsker jeg at blive fyldt med ham. Det er ham, jeg læner mig ind til igennem dagen. Det er ham, som fylder mit hjerte med glæde. Og så også: Men – at være Gud nær er min lykke. “Men”. Det udtrykker en modsætning. Noget andet er ikke til min lykke. Noget i mit liv og omstændigheder… sundhed, job, relationer… Men…

Ja, jeg elsker det: Gud vil en relation med mig – og det nærer mit hjerte. Pludselig så jeg det i det her vers: Nu er Guds bolig hos menneskene – første udtryk for en relationhan vil selv bo hos dem – andet udtryk for en relationog de skal være hans folk – tredje udtryk for en relationog Gud vil selv være hos dem – fjerde udtryk for en relation.(Åb 21,3) Gud mener det! Det betyder noget for ham! Han vil bo der, hvor jeg er – ja, han vi skal bo sammen. Så er man nær. Og jeg skal være hans. Når jeg er hendes datter, hans kone, hendes…

Det er naturligt: Når vi er oppe på bjerget, så har vi lyst til blive der. Det er skønt. Det er rigt. Det er så fyldt med glæde. Vi har ikke lyst til, at det stopper nogensinde. Så vi forstår, at Peter siger: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias” (Matt 17,4). De var på bjerget med Jesus og Moses og Elias. Det overgik sikkert, hvad Peter overhovedet havde forestillet sig! Men Jesus tog ikke imod tilbuddet. Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med ned igen. Og måske er det…

Gud og jeg har noget sammen omkring hjorte. Han ved, at jeg elsker at se dem. Nogle gange har jeg bedt ham om at hjælpe mig med at få øje på dem, hvis de er der. Og nogle gange har han vist mig dem i situationer, hvor jeg trængte til hans omsorg. Skønne Gud. Nu var jeg i Norge. Det havde været nogle rige dage. Min veninde og jeg var på vej til lufthavnen. Endnu en god dyb snak. Den sidste af slagsen i denne omgang. Og pludselige ser jeg to elge på højre side af bilen tæt på vejen. Og et øjeblik efter ser hun tre elge på venstre…

Han var gammel, tror jeg. I al fald havde Helligånden “åbenbaret for ham, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herrens salvede” (Luk 2,26). Det var da også “tilskyndet af Ånden,” (vers 27) at han kom til templet den dag. Ja, lige præcis en dag, hvor Josef og Maria kom med Jesusbarnet i deres arme. Og Simeon lovpriste Gud med ordene: “Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.For mine øjne har set din frelse,som du har beredt for alle folk:Et lys til åbenbaring for hedningerog en herlighed for dit folk Israel.”(vers 29-32) Frelsen er for alle folk – du er inkluderet!…

En morgenstund med ord fra Habbakuks Bog (måske har du været med de sidste dage). Jeg havde netop læst om at være på sin vagt og spejde efter Herren (Hab 2,1), om at jorden – ja, eller mit liv – skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed (vers 14) og om at være stille for ham, der er i sit tempel (vers 20). Og jeg måtte knæle ned. Gud, tag mig ind i din stilhed. Hvad vil du sige til mig? Åndens stille stemme sagde i mit hjerte: Du er her. Jeg har sagt det. … Jeg måtte smile, ja, han havde jo lige givet mig det – og jeg…

Det kan være så svært at være stille. Hvorfor er det mon så svært at være stille? Måske fordi vi skal gøre… gøre så meget… for at lykkes… Men hvad nu hvis det ikke handler om, hvad vi gør, men hvad han gør? “Men Herren er i sit hellige tempel.Vær stille for ham, hele jorden!”(Hab 2,20) Gud er i sit tempel. Jesus går i forbøn for os. Han er svaret! Han er løsningen! På grund af hans velsignelser kan vi lykkes! Wau! Men Gud… det er så svært at være stille foran dig… Jeg beder dig simpelt hen om at tage mig med ind i din stilhed! Læg din stilhed…

Wau. Jeg havde lige bedt om mere af Jesus, og så fanger mine øjne dette vers: “Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed,som vandet dækker havets bund.”(Hab 2,14) Det er et løfte! Gud vil åbenbare sig selv for os. Han vil lade os se hans herlighed. I rigelighed – jorden skal fyldes! Og vandet dækker da havets bund fuldstændigt. Jesus kom og åbenbarede Herrens herlighed. Og Jesus kommer også til os i dag. Han giver sit ord liv i vores hjerter. Han lader det flyde i rigelighed, så vores hjerter fyldes. Ja, så der ikke er et eneste tørt sted, men alt i os er gennemvædet af ham! Herre,…

Morgen. Det myldrede rundt i mit hoved med mange ting, jeg lige ville gøre. Og så ville jeg selvfølgelig også connecte med Gud. Jeg mærkede en vis trang til ‘hurtighed’ i mig – og sagde det til ham, ærligt, men at jeg ville connecte, og at han måtte hjælpe mig. Han gav mig sit ord og mindede mig om dette:“Jeg vil stå på min post,jeg vil stille mig på vagt og spejdefor at se, hvad han vil sige til mig.”(Hab 2,1) Nogle ting sker ikke i hurtighed… Og Gud hjalp mig. En samtale tog lige præcis den tid, det tog at forberede morgenmad. Stilhed. Stilhed til at spise. Også til…