Inspirationen er her, når han er her

Først sammen med ham! Og så kommer det andet.

Jesus kaldte først disciplene til at være sammen med sig selv – bagefter sendte han dem ud: “Han valgte tolv, som han kaldte apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike og have magt til at uddrive dæmoner” (Mark 3,13-15).

Først sammen. Så ud og dele.

Jeg mærker det helt tydeligt, når jeg skriver. Når jeg har læst i Bibelen, og han igennem sit ord har rørt mit hjerte – så har jeg noget at skrive, så kommer det bare flydende – det ene stykke efter det andet. Men hvis jeg begynder at skrive uden rigtig at være koblet – uden at have givet tiden til bare at lytte og blive fyldt af ham først – så virker det ikke. Så bliver det tørt og livløst. Det går trægt.

At jeg bliver koblet med ham, kræver at jeg stopper op. At jeg læser og beder i ro. Det behøver ikke altid at tage lang tid – det handler om sindets ro ved ham. Hvis jeg bare er optaget af ‘mit næste’ – også hvis det er åndelige ting – så modtager jeg ikke hans.

Det er min første daglige overgivelse. For – samtidig med at jeg vil ham – så vil mit naturlige hjerte ham på min måde. Jeg vil naturligt løbe videre med mit, og ønsker bare af ham, at han velsigner mit. Men hvis jeg gør det, misser jeg ham; relationen – og så misser jeg alt. Min overgivelse er at ville ham – i virkeligheden. Stoppe op, bede, lytte, åbne op for hans.

Og det vil jeg! Selvom du sikkert bemærkede det modstridende i mig – og som du sikkert kender i dig selv også. Så jeg vil også invitere dig til at stoppe op nu og overgive dig til ham – gå ikke bare videre med dit – det er der nemlig ikke liv og inspiration i – dit liv bliver først virkelig forandret, når du er fyldt af ham!

Og så er det i øvrigt det allerbedste! HAM!