Gud nærer dig der, hvor der intet er
Når man virkelig læser ordene – så er det vildt!
Først: “De hjælpeløse og fattige søger vand, men der er ikke noget, deres tunge tørrer ud af tørst” (Es 41,17).
Men så: “Jeg, Herren, vil svare dem, jeg, Israels Gud, svigter dem ikke. Jeg lader floder strømme i det nøgne land, jeg lader kilder springe i dalene. Jeg gør ørkenen til oase, det tørre land til kildevæld” (vers 17-18).
Ser du det: Du står i noget, som er helt umuligt – og så gør Gud noget?!
Du er hjælpeløs.
Du er fattig.
Der er ingen muligheder.
Du er simpelt hen tørstig – og der er ikke noget vand.
Og så – lige der:
Gud vil svare dig!
Gud svigter dig ikke!
Midt i det nøgne ingenting – lader han ikke blot dråber af vand, men floder strømme!
I dit livs ørken lader han kilderne springe – så din tørst kan blive slukket!
Wau! Jeg elsker, at lade løftet lægge sig om mig og mit. Jeg elsker, når jeg i hjertet mærker, at Gud gør forskel fra ‘tørstig’ til ‘mættet’ i mit liv!
Åh, hvad du end står i – lad løftet favne dig! Foran Gud. Giv dit til ham. Modtag hans.
