Hjælp til at komme ned ad bjerget

Det er naturligt: Når vi er oppe på bjerget, så har vi lyst til blive der. Det er skønt. Det er rigt. Det er så fyldt med glæde. Vi har ikke lyst til, at det stopper nogensinde.

Så vi forstår, at Peter siger: “Herre, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, bygger jeg tre hytter her, én til dig og én til Moses og én til Elias” (Matt 17,4). De var på bjerget med Jesus og Moses og Elias. Det overgik sikkert, hvad Peter overhovedet havde forestillet sig!

Men Jesus tog ikke imod tilbuddet. Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med ned igen.

Og måske er det det, vi skal gøre, når vi er på bjerget og ved, at nu skal vi ned igen – uden at have lyst til det: Bede Jesus om at føre os ned.

Bede ham have os i hånden, når vi møder hverdagen igen. Bede ham tage sig af skygger og tristhed… bede ham tage kampen ‘dernede’.

Jesus, som selv forlod det højeste høje for at komme herned. Han havde en tjeneste, som fyldte ham hernede. Han vil gøre det samme med os. Han var hernede uden nogen sinde at slippe Guds hånd. Han vil gøre det samme med os.