Mættet af ham – og jeg jubler!

En morgenstund med ord fra Habbakuks Bog (måske har du været med de sidste dage).

Jeg havde netop læst om at være på sin vagt og spejde efter Herren (Hab 2,1), om at jorden – ja, eller mit liv – skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed (vers 14) og om at være stille for ham, der er i sit tempel (vers 20).

Og jeg måtte knæle ned. Gud, tag mig ind i din stilhed. Hvad vil du sige til mig?

Åndens stille stemme sagde i mit hjerte: Du er her. Jeg har sagt det. … Jeg måtte smile, ja, han havde jo lige givet mig det – og jeg mærkede min glæde, min mæthed og lethed.

“Jeg vil juble over Herren,
og fryde mig over min frelses Gud.
Gud Herren er min styrke,
han gør min fod let som hindens
og lader mig løbe over højderne.”
(Hab 3,18-19)

Jeg jubler! Gud er her. Han fylder mig!

Og dagen foran mig er i hans styrke – ikke i min.
I hans lethed – ikke min egen.