At blive brugt af ham

Gør som Andreas – tag nogen med til Jesus

Andreas er nævnt tre gange i Johannesevangeliet, og hver gang tager han nogen med til Jesus.

“Andreas, Simon Peters bror, var den ene af de to, som havde hørt, hvad Johannes sagde, og var fulgt efter Jesus. Først møder han sin bror Simon og siger til ham: ‘Vi har mødt Messias’ – det betyder Kristus. Han tog ham med hen til Jesus” (Joh 1,40-42). Og Peter blev en stor forkynder.

“En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: ‘Der er en lille dreng her…” (Joh 6,8-9). Og mange mennesker blev mætte.

“Blandt dem, der drog op til Jerusalem for at tilbede Gud ved festen, var der nogle grækere. De kom hen til Filip, som var fra Betsajda i Galilæa, og sagde til ham: ‘Herre, vi vil gerne se Jesus.’ Filip kom og sagde det til Andreas, og Andreas og Filip kom og sagde det til Jesus” (Joh 12,20-22). Og andre folkeslag mødte Jesus.

Vi ved ikke så meget om Andreas, men vi ved, at han gjorde det vigtigste. Og der sker noget, når vi tager nogen med til Jesus.

Hvordan kan du tage nogen med til Jesus?

Spørg Jesus om det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *