Min smerte og mere frugt

Ja, det gjorde ondt. Et menneskes svigt. Jeg måtte kæmpe lidt med at slippe det i tankerne.

Jeg endte det samme sted, som jeg ‘plejer’ med alt muligt i livet: Jesus! Læne mig ind til Jesus. Slippe det… Efter, at jeg altså havde kæmpet lidt…

Da jeg nåede til min aftenandagt, var det så skønt at læse dette vers: “Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt” (Joh 15,2).

Ja, jeg er en gren på ham. Ja, han tillader at jeg renses i mødet med livets begivenheder – renses til mere og mere at slippe alt det, som vil såre mig, hvis jeg kalder det mit… Han lærer mig at slippe det… Og det, jeg har sluppet, kan ikke såre mig mere…

Når livets forskellige vanskeligheder således kommer til at tage mindre af min hjernes ram og af mine følelser – så vil min lethed og glæde i ham føre til, at jeg bærer mere frugt.

Priset være han! Jeg hviler i ham – og han leder til mening… og heling… og mere glæde… mere frihed!