Ja, det gjorde ondt. Et menneskes svigt. Jeg måtte kæmpe lidt med at slippe det i tankerne. Jeg endte det samme sted, som jeg ‘plejer’ med alt muligt i livet: Jesus! Læne mig ind til Jesus. Slippe det… Efter, at jeg altså havde kæmpet lidt… Da jeg nåede til min aftenandagt, var det så skønt at læse dette vers: “Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt” (Joh 15,2). Ja, jeg er en gren på ham. Ja, han tillader at jeg renses i mødet med livets begivenheder – renses til mere…